Fortsat stigning i antallet af registrerede personbiler

Den 1. januar 2026 var der 7.325 registrerede personbiler i Grønland. Det er en stigning på 3,3 pct. eller 237 personbiler i forhold til året før. Bestanden af vare- og lastbiler udgjorde 1.625 registrerede køretøjer pr. 1. januar 2026. Dermed er antallet af vare- og lastbiler stabilt i forhold til året før, jf. figur 1.

 

Figur 1. Personbiler, varebiler og lastbiler pr. 1. januar

Kilde: Skattestyrelsens motorregister valideret af Grønlands Statistik

Statistikbank: bank.stat.gl/ENDMO1HI

 

Den 1. januar 2026 var i alt 15.958 køretøjer registreret med nummerplade. Heraf var 15.404 motoriserede, mens 554 var påhængsvogne, sættevogne og lignende.

 

Opgørelserne i denne publikation er udarbejdet på baggrund af Skattestyrelsens motorregister. Registret indeholder alle registreringspligtige motorkøretøjer og påhængsvogne omfattet af lov om motorafgift. Det betyder, at registret både indeholder registrerede motorkøretøjer for hvilke, der betales halvårlig motorafgift samt registrerede motorkøretøjer fritaget for motorafgift. Fælles for alle motorkøretøjer i registret er, at de har en nummerplade. Fra og med 2013 omfatter registret også snescootere, traktorer, entreprenørmaskiner, påhængsvogn, sættevogne m.m.

 

Bemærk, at Grønlands Statistik hvert år opdaterer motorregistret ift. eventuel ny information om det enkelte køretøj. Statistikken over registrerede motorkøretøjer ændrer sig derfor typisk fra år til år. Fra og med denne publikation, placeres alle køretøjer registreret til et CPR-nummer i branchen ”Private husholdninger” uanset køretøjets kategori.        

 

Foruden de registreringspligtige motorkøretøjer i motorregistret findes der i Grønland en række motorkøretøjer, for hvilke der ikke er registreringspligt. Til denne gruppe hører køretøjer, som anvendes på afspærrede eller øde områder, hvortil offentlig adgang er hindret. Pr. 1. januar 2026 var 5.577 motorkøretøjer fritaget for motorafgift, jf. oversigt 1.

 

Oversigt 1. Registrerede motorkøretøjer pr. 1. januar efter afgiftsklasse

 

2022

2023

2024

2025

2026

I alt

13.843

14.511

15.065

15.434

15.958

Motorkøretøjer indtil 1.000 kg ..........

1.525

1.565

1.578

1.584

1.587

Motorkøretøjer 1.001 kg til 1.200 kg .....

771

753

723

707

677

Motorkøretøjer 1.201 kg til 1.500 kg .....

1.803

1.731

1.701

1.638

1.587

Motorkøretøjer 1.501 kg til 1.800 kg .....

1.198

1.165

1.112

1.055

1.046

Motorkøretøjer over 1.800 kg ...........

1.602

1.674

1.729

1.736

1.692

Motorcykler ...........................

3

4

5

6

5

Hybrid- og elbiler ......................

1.273

1.588

1.907

2.189

2.528

ATV                                  

573

670

835

1.008

1.259

Motorkøretøjer fritaget for afgift .........

5.095

5.361

5.475

5.511

5.577

Ukendt ...............................

-

-

-

-

-

Kilde: Skattestyrelsens motorregister valideret af Grønlands Statistik.

Anm. Fra 2022 har Skattestyrelsen taget nye afgiftsklasser i brug bl.a. for ATV, hybrid- og elbiler. Visse registrerede ATV er dog fra 2022 fortsat registreret under ”Motorkøretøjer indtil 1.000 kg.”

 

Pr. 1. januar 2026 var der 7.325 personbiler, heraf 4.787 private personbiler og 2.538 erhvervsregis

trerede personbiler. Antallet af øvrige motorkøretøjer, privatejede såvel som erhvervsregistrerede, er steget betragteligt siden den pålagte nummerpladeregistrering i 2013. I figur 2 omfatter øvrige motorkøretøjer alle motoriserede motorkøretøjer på nær personbiler. Påhængsvogne, sættevogne o. lign. er ikke inkluderet i figuren.

 

Figur 2. Motorkøretøjer registreret af private og erhvervsvirksomheder pr. 1. januar

Anm.: Påhængsvogne indgår ikke i figuren. Øvrige private motorkøretøjer omfatter bl.a. snescootere, hvor antallet af registreringer er steget markant siden 2014 som følge af de den pålagte nummerpladeregistrering i 2013.

Kilde: Skattestyrelsens motorregister valideret af Grønlands Statistik.

Statistikbank: bank.stat.gl/ENDMO1HI

 

Grønlands Politi opgjorde til og med 2024 antal nyregistrerede motorkøretøjer samt registrerede el- og hybridbiler. Tallene blev bl.a. vist af Grønlands Statistik i denne publikation. Fra 2025 opgør Grønlands Politi ikke længere disse tal. Derfor har Grønlands Statistik valgt at fjerne materialet fra denne publikation.